Resiliens
Dine tanker og spørgsmål - når du skal bo et andet sted
Dine tanker og spørgsmål - når du skal bo et andet sted
Når et barn skal anbringes uden for hjemmet, er det en af de mest indgribende situationer i en familie. Det er en tid præget af stærke følelser, usikkerhed og mange spørgsmål hos både barnet og forældrene. I den situation bliver kommunikationen helt afgørende.
Børn har brug for klare og forståelige forklaringer, gentagelser og voksne, der sætter ord på det svære. Forældre har brug for respekt, tydelighed og information, som gør det muligt at forstå situationen uden at miste deres betydning som forældre.
Med det udgangspunkt har jeg udviklet en visuel samtalekabelon, der støtter samtaler i forbindelse med anbringelse. Skabelonen er enkel, overskuelig og formuleret i korte sætninger, så børn/unge kan forstå og deltage i samtalen. Den giver plads til spørgsmål, følelser og individuelle perspektiver og det nødvendige faglige og juridiske indhold på en tilgængelig måde.
Formålet er ikke at gøre situationen lettere, men at gøre den mere forståelig og mere tryg at være i.
Barnets trivsel er det centrale udgangspunkt. Når barnet får tydelige forklaringer, bliver mødt med, at det ikke er dets skyld, og får plads til sine reaktioner, styrke mulighederne for at forstå og håndtere situationen.
Barnet/den unge skal vide at forældrene fortsat vigtige i deres liv. En anbringelse ændrer rammerne, men ikke relationen. Når forældre mødes med værdighed, inddrages hvor det er muligt og får tydelig information, styrke samarbejdet og dermed også barnets trivsel.
Samtaleskabelonen kan bruges før, under og efter en anbringelse som et konkret redskab til at skabe overblik, struktur og forståelse i en svær situation.
Print den gerne i A3 - lad barnet tale eller tegne.
Henviser til skabelonen: "Mine rettigheder - fordi jeg er barn"
Henviser til skabelonen: "Familiekompas"
Henviser til skabelonen: "Forandring"
Henviser til skabelonen: "Når det er svært at stole på andre"
Henviser til skabelonen: "Oversigt giver tryghed"
Henviser til skabelonen: "Støttet samvær"
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Share
