Mine rettigheder - fordi jeg er barn

Børns rettigheder – et fælles ansvar

Alle børn har rettigheder. Ikke fordi de skal gøre sig fortjent til dem, men fordi de er børn. FN (De Forenede Nationer) har gennem Børnekonventionen tydeliggjort, at børn har ret til beskyttelse, omsorg, læring, leg og til at blive hørt. Alligevel er det de færreste børn, der reelt kender deres rettigheder – og mange voksne får først øje på deres betydning, når noget ikke fungerer.

Børn har ret til at blive passet på og mødt med omsorg. De har ret til skole og læring, så de kan udvikle sig og få muligheder i livet. De har ret til leg og fritid, fordi leg ikke er en luksus, men forud for trivsel og udvikling. De har ret til at blive hørt og taget alvorligt, fordi deres oplevelser og perspektiver har værdi. De har ret til mad, et trygt hjem og stabile voksne omkring sig. Og de har ret til at være præcis den, de er – uden at skulle passe ind i andres forventninger.

Når børn ikke kender deres rettigheder, kan de heller ikke sige fra, søge hjælp eller forstå, at de fortjener bedre. Derfor har vi som voksne et ansvar for at tale med børn om deres rettigheder på en måde, de kan forstå og mærke. Det gælder forældre, fagpersoner og alle, der arbejder med børn. Men det gælder også på samfundsniveau. Politikere og beslutningstagere har et særligt ansvar for at sikre, at børns rettigheder ikke findes på papir, men efterleves i praksis.

Min samtaleskabelon er udviklet for at gøre det lettere at tale med børn om deres rettigheder. Når børn kender deres rettigheder, styrker det deres tryghed, deres stemme og deres mulighed for at være aktive deltagere i deres eget liv.