Resiliens
Familie-kompas
Familie-kompas
”Familie-Kompas” – en samtaleskabelon til sammenbragte familier
Når en familie bliver sat sammen på ny, mødes forskellige vaner, regler og måder at være sammen på. Det kan skabe usikkerhed, misforståelser og konflikter – både hos børn og voksne. Mange oplever, at det er svært at finde fælles aftaler, uden at nogen føler sig overhørt, forkert eller presset.
”Familie-Kompas” er en samtale skabelon, der hjælper jer med at tale om rammer og regler på en tryg, kreativ og ligeværdig måde. I stedet for at fokusere på, hvad man må og ikke må, guider skabelonen jer til at finde ud af, hvordan jeg gerne vil have det sammen, hvad jeg især har brug for, og jeg kan lave aftaler, der giver mening for alle i familien.
Skabelonen støtter jer i at skabe en fælles forståelse for hinandens behov og erfaringer. Den giver både børn og voksne en stemme og anerkender, at der ofte er forskelle mellem det gamle hjem og den nye families hverdag. Når regler bliver til fælles aftaler, bliver de lettere at forstå, acceptere og overholde, og samtalen bliver mere præget af respekt, ro og nysgerrighed end af kamp og frustration.
Gennem kreative elementer som et ”familie-kompas”, refleksionsspørgsmål og felter til både tekst og tegning bliver samtalen mere levende og inddragende. Det gør det lettere for også yngre børn at være med og udtrykke sig på deres egen måde. Samtidig får de voksne og konkrete redskaber til at støtte dialogen, uden at den føles som en løftet pegefinger.
Skabelonen ”Familie-Kompas” er til jer, der lever i en sammenbragt familie og ønsker færre konflikter og mere samarbejde. Til jer, der gerne vil styrke relationer, skabe tryghed og finde fælles fodfæste i hverdagen. Skabelonen giver ikke et færdigt svar, men et rum til at finde jeres egne løsninger sammen. Når alle føler sig set og hørt, bliver det nemmere at skabe aftaler, der holder – og et familieliv, hvor der er plads til både forskellighed og fællesskab.
Henviser til skabelonen: Fællesskab
Heniser til skabelonen: Forandring
Henviser til skabelonen: Når det er svært at stole på andre
Henviser til skabelonen: "Marte meo"
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Share
